2017/2018 01.08.2017  -  31.07.2018
Vejledning

Junior spring/rytme (12-16 år) (Unge)

Holdbeskrivelse:

Her er holdet for dig som er mellem 12 og 16 år. Om du er begynder eller øvet spiller ingen rolle. Alle er velkomne. Bemærk dog, der optages kun gymnaster som har deltaget på juniorholdet i vinterperioden.

Holdet består af en rytmedel og en springdel. Under opvarmning og fælles serietræning vil holdet være samlet. Resten af tiden vil rytmegymnasterne være på 1. sal mens springerne vil være i springsalen.

Som springer vil du komme til at springe i (og på) lange baner samtidig med at du bliver instrueret i teknikken og fysikken bag springene. Men du vil også stifte bekendtskab med mindre rytmiske serier. Kan man ikke bære sin egen vægt på hænderne, vil man være udfordret med næsten alle spring på banen. Derfor vil håndstand og let styrketræning være en del af hver træning

Som rytmegymnast vil du komme til at lave grundtræning og forskellige danse og rytmiske stilarter. Træningen vil have fokus på den enkelte gymnast og være på et niveau hvor alle kan være med og samtidig blive udfordret. Du skal være indstillet på at man ikke lærer alting i første forsøg og at gymnastik også handler om at have det sjovt og udvikle sig hver især.

Musikken er omdrejningspunktet omkring vores opvisninger og vil derfor også være en stor del af træningen, hvor vi b.la øver os i at tælle og gå i takt.

Vi tager udgangspunkt i den klassiske gymnastik og krydrer den med lidt sjov og spas, så den både bliver en oplevelse at være med til men også at se på.

Vi vil deltage i "Gymnastikstævne på fælleden" den 16. juni (afløseren for Høvestævnet) mm..

Men frem for alt skal vi have det sjovt, for det er det gymnastik handler om…!

Vi ses.

 
 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Ungdomshold 17+ (Unge)
Ungdomsholdet er for nuværende og tidligere Jyderup Gymnastik-gymnaster fra 17 år og opefter.
Holdet er uden egentlig instruktør, så gymnasterne står selv for opvarmning, rytme og spring serier.
Gensidig respekt er derfor nøgleordet :-)
 
Kontaktperson er Dorthe Raun. 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Effekt/Pilates mix (M/K) (Voks.)

Holdbeskrivelse:

En anderledes styrkende, udfordrende og sjov træningstime – her vil vi kombinerer de bedste ryg og mave øvelser fra pilates med de gode øvelser fra effekt træningen. Vi skal træne med elastikker, bolde og foamrollers. Alle øvelserne er bygget op så alle kan træne med.

Du vil helt sikkert blive udfordret både på din styrke og udholdenhed.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Body Conditioning (M/K) (Voks.)

Holdbeskrivelse:

Det er så vigtigt, at vi holder kroppens muskulatur ved lige!! Body Conditioning er en træning, hvor du får arbejdet hele kroppen igennem, og du styrer selv belastningen med hvor hårdt det skal være.

Vi bruger håndvægte, vægtstænger, elastikker, bolde, og i nogle øvelser kroppens egen vægt som belastning.

En time med masser af variation og hvor du vil opleve sved på panden, ved enkle øvelser i lavt tempo.

Holdet er for alle m/k som har lyst til at få styrket alle muskelgrupper i kroppen eller gerne vil være i form til sommerens sol og varme.

Forventninger/mål med holdet:

Kom frisk og få en fornøjelig time med sved og smil - og gå hjem med en styrket krop

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Jumping Fitness® (m/k) (Voks)

Holdbeskrivelse:

Så er det tid til at prøve et helt nyt og sjovt træningskoncept!!! Jumping Fitness® er en ny træningsform på små trampoliner, hvor alle kroppens muskler kommer i spil, og der er høj kalorieforbrænding til god musik

Jumping er et helt unikt og effektivt træningssystem! Her træner vi bl.a. balance, motorik, hjerte, koordination og muskulatur - giver super kondition!

Jumping® Fitness er en meget belastningsvenlig sportsgren, hvis du f. eks døjer med svage ankler og knæ, kan Jumping® Fitness være lige noget for dig. Trampolinen gør belastningen i leddene mindre.

Derudover er Jumping en god motionsform, hvis du vil have strammet dit bækken op f. eks efter en fødsel

Forventninger/mål med holdet:

Glæd jer til en trænings form, hvor alle kan være med. En helt ny måde at træne på, hvor du ikke er begrænset af noget, men hvor du tager udgangspunkt i det niveau, som du er på.

Vores mål er, at du har det sjovt og får maksimalt ud af din træning. Husk indendørssko!

Vi glæder os til at se jer til Jumping

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (2)

TRX styrketræning (m/k) (Voks)

Holdbeskrivelse:

Med TRX bliver du udfordret på din styrke, balance, stabilitet og core.

Du får trænet hele kroppen, på en effektiv og skånsom måde, og intensiteten/sværhedsgraden kan let gradueres alt efter niveau. En træningsform der hurtig giver mærkbare resultater.

Derudover er der et legende element i træningen, da selesystemet er ”levende” og responderende, så du skal også være klar til at grine og ha’ det sjovt.

Forudsætningen for at deltage: Lyst til at styrketræne på en ny og udfordrende måde.

Medbring træningssko

Undervisere: Betina Slott & Inga Filbert

Hvad er TRX: (Total body Reistance EXercise

I selesystemet TRX, bruger man sin kropsvægt til at træne styrke, smidighed, balance og kondition. De justérbare seler er lavet af meget slidstærkt materiale med greb for enden. Grebene kan bruges på forskellige måder. Du kan holde om dem eller køre enten vrist eller hæl ind i løkkerne, der hænger under grebene, hvilket giver forskellige udgangsstillinger og dermed et utal af muligheder for forskellige øvelser.
Alle øvelser foregår med din egen kropsvægt som eneste belastning. Ved at indstille, hvor højt remmene hænger, samt hvor stejl en vinkel du ligger eller står i, kan du få din krop til ”at veje mere”, så øvelserne hele tiden kan gøres sværere og mere fysisk krævende.

Link til video med eksempler på TRX-øvelser: https://www.youtube.com/watch?v=JmUxmAQoNqo

Antal deltager: max.  10 personer

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Mix Spring drenge/piger 7-8 år (Unge)
Holdbeskrivelse: 

Er du ca. 7-8 år og interesseret i at gå til springgymnastik her i foråret, så er du dette hold lige noget for dig.

Uanset om du er ny eller tidligere gymnast, pige eller dreng, så er du meget velkommen.
Vi skal lave opvarmning, styrke, øve teknik, springe og ikke mindst hygge os og have det sjovt.

Alle kan være med, uanset hvilket niveau man er på – der bliver udfordringer for alle.

 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Mix Spring drenge/piger 9-12 (Unge)

Holdbeskrivelse: 

Hvis du ikke er helt parat til at gå på sommerferie fra springgymnastikken, så har du chancen for at fortsætte på dette hold.

Holdet er et ”MIX-springhold for unge mellem 9 og 12 år” og du er meget velkommen uanset om du har gået til gymnastik i vinter eller ej.

Vi vil tage udgangspunkt i de individuelle færdigheder og der vil derfor blive trænet i mindre grupper på springbanerne, med alt fra styrke, teknik og grundspring, til mere avancerede spring, så gymnaster uanset niveau vil blive udfordret.


Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Zumba (M/K) (Voks)
Holdbeskrivelse:

Zumba er for alle der gerne vil bevæge sig til lækker musik i en energifuld atmosfære og med et smil på læberne. Trinene er varierede men simple, så alle kan være med.

Instruktøren siger ikke så meget i selve timen – det er mening at du skal lytte til musikken kigge på instruktøren og få dansen helt ind under huden til den skønne musik.

Zumba trænes med høj puls og få pauser, begge noget der gør træningen sjov, intens og frem for alt effektiv og en god konditionstræning.

Det er umuligt at være sur og nedtrykt, når man danser Zumba. Zumba er for alle!

Det bliver i et tempo så alle kan være med, under hensyntagen til dem med evt. skader.
 
Forventninger/mål med holdet:
En sjov varieret træning, hvor alle kan deltage. Det skal være sjovt og ikke nødvendigvis perfekt.
Kom med godt humør og vær med til de latin-amerikanske rytmer og tidens toner.
 
Første træning: mandag d. 9. april kl. 17.00-18.00 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Yoga (M/K) (Voks)

Holdbeskrivelse:

Yoga er for alle, både mænd og kvinder og i alle aldre. Over tid giver yoga dig balance, styrke og smidighed - og så øger det din evne til at koncentrere dig og forbedrer din vejrtrækning.

Yoga består af en række statiske øvelser, dynamiske skift og dybe stræk, der kræver energi og giver sved på panden, og træningsformen tager udgangspunkt i den klassiske stilart Hatha Yoga.

Her er der både tale om lidt gymnastik-inspirerede øvelser og øvelser, hvor fordybelsen er i fokus.

Vi slutter altid timen af med dejlig afspænding, som kroppen og sindet har så uendelig meget brug for.

Med yoga tømmer man sindet, kombinerer det med den fysiske træning og bliver genopladet på en ny måde. Yoga virker modsat "traditionel" sport idet mange stillinger handler om at "give slip" i kroppen fremfor at præstere.

Husk at drikke rigeligt med vand efter yogatimen, da mange af øvelserne virker udrensende på kroppen, så derfor er det vigtigt at få skyllet affaldsstofferne ud med vand.

Du skal selv medbringe et lille tæppe, samt tøj du kan bevæge dig frit i.

 

Bemærk - træning er aflyst den 1. maj og 8. maj da instruktøren er på ferie. Derfor er kontingentet nedsat med 50 kr.

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Skov-fitness (+13 år) (Voks)

Skov-fitness: Gå til fitness i skoven med fuglesang fra oven

Skov-fitness er for alle, der gerne vil øge både styrken og konditionen i den skønne natur og i hyggeligt samvær med andre. Vi tilbyder funktionel styrke- og konditionstræning, der tager afsæt i den enkeltes nuværende niveau. Det er intens træning for hele kroppen, i et højt tempo. Vi laver simple men udfordrende og varierede øvelser, der presser deltagerne på både udholdenhed og styrke.

Træningen vil bestå af forskellige øvelser, hvor der enten arbejdes med et antal gentagelser af de enkelte øvelser eller i tidsintervaller med skift mellem de enkelte øvelser.

Denne unikke træningsform er for alle uanset alder, køn og fysik. Vi kæmper mod os selv og i fællesskab med andre. Det giver hurtigt resultater, der både kan ses og mærkes.

OBS!! Alle træninger vil være udendørs uanset vejret og du skal selv medbringe et liggeunderlag der kan tåle at blive brugt udendørs.

Vi glæder os til at se dig!

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)