På mandag den 10. januar starter træningen op for alle hold i Jyderup Gymnastik.

Vi har valgt at følge retningslinierne fra DGI, og de opfordrer til at afvikle alle idrætsaktiviteter.
De skriver ”Vi har brug for idrætsforeningernes fællesskaber for at mindske de negative effekter af fysisk inaktivitet og modvirke den mistrivsel, vi især har set blandt børn og unge

Du kan læse retningslinierne her : DGI's Corona anbefalinger

Hvis uheldet er ude, og du bliver smittet med Covid-19, så skal du naturligvis ikke dukke op til træning men følge sundhedsstyrelsens retningslinjer for test, karantæne m.v.
Hvis du de efterfølgende dage, efter du har deltaget i en træning, bliver testet positiv for Covid-19, så kontakt foreningens Corona-coordinator, Finn Haulrich, på tlf. 40 98 70 17 eller mail info@jyderupgymnastik.dk. Så vil han sikre information til holdet.

Som forælder til børnegymnast skal du være opmærksom på

  • Aflevér for så vidt muligt dit barn uden for hallen
  • Sørg for at dit barn er omklædt hjemmefra
  • Hold afstand til andre når du opholder dig i hallen

Alle over 12 år skal bære mundbind eller visir ved ophold i hallen. Dog ikke under træningen ??

De restriktioner vi indførte den 3. december 2021 gælder fortsat, dvs

For hold som træner på 1. sal :

Gymnaster skal vente med at gå op ad trappen indtil instruktøren melder klar. Der er markeret et venteområde neden for trappen.

Det gør vi for at sikre at gymnaster som skal ind til træning ikke mixer på området ud for træningslokalet på 1.sal, med de gymnaster som kommer ud fra træning.

Det gælder naturligvis kun hvis der er hold som har trænet på 1. sal og derfor skal ned ad trappen efter træning

For hold som træner i springsalen:

For ikke at mixe gymnaster som skal ind til træning, med gymnaster som skal ud fra træning, så skal udgang fra springsalen nu ske via den store sal.

Det gælder naturligvis kun hvis der er hold som står og venter på at komme ind.

Der er markeret et område inde til højre i springsalen hvor tasker m.v. kan opbevares.

Derudover er det naturligvis fortsat nødvendigt at overholde de generelle regler, at holde afstand og afspritte hænder før og efter træning.


 

Hold i dag

Instagram